Ammevejledning hos Jordemoder

Støtte og vejledning til ammeopstart, ammeudfordringer eller ammestop

Som nybagte forældre bruger man meget tid og energi på at nære sit barn. Det er en særlig, men også sårbar tid, hvor der let kan opstå usikkerhed og tvivl – uanset om man ammer, giver flaske eller gør en kombination. Måske er I midt i opstarten, oplever udfordringer med amningen, overvejer at stoppe, eller har brug for nogle konkrete råd og redskaber. Uanset hvor I er i processen, er jeg her for at støtte jer – uden dømmende holdninger og med udgangspunkt i jeres ønsker og behov.

Ammevejledning kan give jer ro, viden og konkrete løsninger, som styrker jeres forældrekompetencer og barnets trivsel. Det er meget individuelt, hvad den enkelte familie har brug for hjælp til, og derfor tager vi os god tid til at lære hinanden at kende.

Jeg er her for at hjælpe jer

Min ammevejledning tager altid udgangspunkt i jeres situation, jeres barn og jeres ønsker. Jeg møder jer med nærvær og faglighed, og hjælper jer med at finde vej – uanset om målet er at etablere amning, mindske smerter, håndtere en svær ammeopstart, afslutte amningen i ro eller blot få bekræftet, at I er på rette vej.

Ammevejledning hos FysioHuset børneklinikken

Hvordan foregår en ammevejledning?

Ved første vejledning sætter vi god tid af. Det er vigtigt for mig at lære jer at kende og forstå jeres baggrund og forløb indtil nu. Vi taler bl.a. om:

  • Jeres graviditet og fødsel – hvad I har med jer i bagagen

  • De første timer og dage efter fødslen

  • Barnets trivsel og udvikling

  • Hvordan I som forældre samarbejder og støtter hinanden

  • Tidligere erfaringer, bekymringer og ønsker til amningen

Herefter observerer jeg en amning eller flaskegivning og kigger på barnets sutteteknik, kropsholdning, rytme og kontakt. Jeg ser også på, hvordan I sidder og støtter barnet, og hvordan I som forældre arbejder sammen i situationen.

Min vejledning bygger på viden, men også på tillid og tryghed. Det handler ikke om "rigtigt eller forkert", men om hvad der fungerer for jer. Jeg vejleder jer i konkrete teknikker, stillinger, greb og tilpasninger, der kan gøre ammesituationen mere behagelig, effektiv og tryg – både for barnet og for jer.

Jordemoder hos Børneklinikken

Som jordemoder kan jeg varetage støtte og omsorg i hele spektret af et kvindeliv, helt fra før den første menstruation til efter den sidste cyklus.

I klinikken kan jeg tilbyde mange typer af samtale og behandling, herunder men ikke kun: trivsels- og tryghedskonsultationer, før- og efterfødselsworkshops, ammehjælp, akupunktur og meget mere.

Tag kontakt

cecilie Jordemoder hos børneklinikken fysiohuset

Vores behandlerteam

Hos os møder du et engageret team bestående af både børnefysioterapeuter og en osteopat med specialviden om børns udvikling og bevægelse. Vi kombinerer den nyeste viden inden for fysioterapi og osteopati for at tilbyde en helhedsorienteret behandling, der tager hensyn til både kroppens funktion, motorik og trivsel. Sammen sikrer vi, at dit barn får den bedst mulige støtte – altid med nærvær, faglighed og fokus på det enkelte barns behov.

Du kan læse mere om vores team her:

Scroll to Top