Gratis afklaring
Bestil en gratis konsultation for at afklare hvilken behandling der hjælper dig eller dit barn bedst
I Børneklinikken Fysiohuset er vi et engageret og dynamisk team af tværfaglige behandlere med mange forskellige specialer og kompetencer. Vores fælles mål er at skabe de bedste rammer for børn og familier, der har brug for støtte, træning, behandling eller vejledning.
I huset finder du flere erfarne børnefysioterapeuter, en fysioterapeut med speciale i idrætsskader, jordemødre med bred viden om både graviditet og den tidlige barselstid, en psykolog med særlig indsigt i børn, unge og forældre samt en sundhedsplejerske, der kan rådgive om alt fra søvn og trivsel til ernæring.
Vi ved, at det kan være svært at gennemskue, hvem du eller dit barn skal bestille tid hos for at få den mest relevante hjælp. Derfor har vi stort fokus på samarbejde og faglig sparring på tværs af faggrupper. Hvis vi vurderer, at en af vores kollegaer kan give dig eller dit barn en mere målrettet og effektiv behandling, sørger vi for, at du bliver guidet videre – trygt og nemt.
Du er altid velkommen til at bestille en gratis, uforpligtende konsultation, hvor vi sammen kan finde ud af, hvad dit behov er, og hvordan vi bedst kan hjælpe jer videre.
Gratis konsultation for bedre overblik
Bestil en gratis konsultation hos Nille Hald, og få en faglig vurdering af, hvilken behandling eller støtte der bedst matcher dig eller dit barns behov. Nille er en af vores erfarne børnefysioterapeuter og har et tæt samarbejde med resten af vores tværfaglige team – som blandt andet rummer jordemødre, psykolog og sundhedsplejerske.
Vi ved, at udfordringer hos børn og familier ofte hænger sammen på tværs af krop, følelser og hverdagens rammer. Derfor ser vi altid på hele situationen og vurderer, om du f.eks. vil have størst gavn af fysioterapi, psykologsamtaler, vejledning fra jordemoder eller støtte fra sundhedsplejersken.
Ved den indledende, gratis konsultation hjælper Nille dig med at få overblik, stille de rette spørgsmål – og sikre, at du kommer videre til den behandling, der gavner jer bedst.
Tag kontakt
Vores behandlerteam
Hos os møder du et engageret team bestående af både børnefysioterapeuter og en osteopat med specialviden om børns udvikling og bevægelse. Vi kombinerer den nyeste viden inden for fysioterapi og osteopati for at tilbyde en helhedsorienteret behandling, der tager hensyn til både kroppens funktion, motorik og trivsel. Sammen sikrer vi, at dit barn får den bedst mulige støtte – altid med nærvær, faglighed og fokus på det enkelte barns behov.
Du kan læse mere om vores team her:
