Konsulter Helene vores sundhedsplejerske
Helene kan hjælpe med: Uro og gråd, ammevejledning /flaske, søvn, overgangsmad, vejning og måling samt tryghedsforløb.
Vores sundhedsplejerske hos Børneklinikken tilbyder vejledning og hjælp indenfor flere områder. Har du behov for en uforpligtende snak, ringer Helene dig gerne op, så i sammen kan finde den rette hjælp. Skriv da en mail til Helene på nedenstående mail.
Vores sundhedsplejerske Helene kan hjælpe med følgende
Ammevejledning/Sutteflaske
Amning er naturligt og for mange en dejlig stund, når først den er etableret, men amning kan også være forbundet med usikkerhed, frustration og smerte.
Er du i tvivl eller bekymret for om dit barn får mælk nok, er din amning præget af smerter eller har du af andre årsager behov for støtte og vejledning, kan jeg give gode råd og konkret vejledning for at sikre en god sutteteknik og en velfungerende og smertefri amning.
Søg mere inspiration og information på: www.denførstetid.dk
Gråd/uro
At have et barn der græder meget eller er urolig og utilpas meget af tiden, kan lægge et pres på hele familien.
Book en tid og lade os sammen forsøge at finde frem til årsagen, som kan skyldes flere ting.
Søvn
Afbrudt og urolig søvn er en del af det spæde barns udvikling, men går det ud over barnets trivsel kan der være brug for vejledning.
Jeg tilbyder vejledning ift. søvnbehov, døgnrytme og putterutiner for spæd- og småbørn.
Overgangskost
Det er vigtigt for det lille barn at komme godt fra start når det skal lære at spise. Har i brug for råd og vejledning i hvordan den gode start skal være hjemme hos jer eller er i allerede i gang, men oplever udfordringer ved måltidet, kan jeg give vejledning ift. kosten, strukturen og omgivelserne ifm. måltidet.
Vejning og måling
Der kan være flere årsager til at man har brug for at holde et ekstra øje med barnets vækst, f.eks. tidligere oplevelse med lav vægtøgning, præmaturitet uforklarlig uro mm.
Jeg tilbyder måling og vejning og den vejledning der er brug for ud fra hvordan barnet er vokset.
Tryghedsforløb
Et individuelt tilpasset forløb til jer som nybagt familie, hvor I i de første tre måneder efter fødslen får:
- Tre konsultationer i klinikken
- Fri adgang til telefonisk rådgivning i hele perioden
Forløbet giver jer tryghed og støtte i en sårbar og vigtig overgang.
Sundhedsplejerske hos Børneklinikken
Helene er sundhedsplejerske med bred erfaring fra både nyfødt intensiv og arbejdet i hjemmet hos børnefamilier. Hun støtter jer i en tryg start med baby – herunder amning, søvn og overgang til fast føde. Derudover tilbyder hun klinisk hypnoterapi til børn og unge med fx funktionelle smerter.
Tag kontakt
Vores behandlerteam
Hos os møder du et engageret team bestående af både børnefysioterapeuter og en osteopat med specialviden om børns udvikling og bevægelse. Vi kombinerer den nyeste viden inden for fysioterapi og osteopati for at tilbyde en helhedsorienteret behandling, der tager hensyn til både kroppens funktion, motorik og trivsel. Sammen sikrer vi, at dit barn får den bedst mulige støtte – altid med nærvær, faglighed og fokus på det enkelte barns behov.
Du kan læse mere om vores team her:
