Babyworkshop – lær om sanseintegration hos små børn

Workshop om sanseintegration for forældre, der ønsker større forståelse for deres barns sanser, trivsel og adfærd

Workshop om sanseintegration hos babyer i alderen 2 - 18 mdr.

Vi afholder en workshop om sanseintegration for forældre, der ønsker større forståelse for deres barns sanser, trivsel og adfærd. Workshoppen afholdes af fysioterapeut, Cecilie og ergoterapeut, Julie, med stor erfaring og viden inden for området.

Sanseintegration er hjernens evne til at sortere, bearbejde og forstå sanseindtryk fra kroppen og omgivelserne. Når sanserne er i balance, skaber det ro, bedre søvn og øget trivsel hos barnet.

Nogle børn trives i larm og aktivitet, mens andre hurtigt bliver overstimulerede eller urolige – og det er helt normalt. Børn sanser forskelligt.

Når hjernen bliver “overfyldt” af indtryk, kan det vise sig ved uro, frustration, ked-af-det-hed eller søvnudfordringer. Til workshoppen får du en introduktion til sanseintegration og en bedre forståelse af, hvordan sanserne påvirker barnets trivsel og adfærd.

Det får I på workshoppen

Workshoppen vil bestå af både teori og praktiske øvelser, hvor du som forælder får konkrete redskaber og inspiration til aktiviteter, I kan lave hjemme for at støtte barnets sansemæssige balance i hverdagen.

Det er tiltænkt, at du deltager sammen med dit barn, så I har mulighed for at afprøve nogle af de praktiske øvelser og aktiviteter, som vi gennemgår under workshoppen.

Efter workshoppen vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Har I bekymringer omkring jeres barns trivsel, motoriske udvikling eller sansemæssige reaktioner, kan I også booke et BabyTjek hos børnefysioterapeut Cecilie.

Sanseintegration

Praktisk info

Hvornår: Onsdag d. 1. juli kl. 12.00–13.30 eller 26. august kl. 12:00-13:30
Sted: Børneklinikken FysioHuset Aarhus
Pris: 75,-
Inkluderet: Let forplejning – kaffe, te, frugt og snacks.

Oplægsholdere

Ergoterapeut - Julie 
Børnefysioterapeut - Cecilie 

Tilmelding til oplægget

Henter data...
Problemer? Åbn i nyt vindue

Vores behandlerteam

Hos os møder du et engageret team bestående af både børnefysioterapeuter og en osteopat med specialviden om børns udvikling og bevægelse. Vi kombinerer den nyeste viden inden for fysioterapi og osteopati for at tilbyde en helhedsorienteret behandling, der tager hensyn til både kroppens funktion, motorik og trivsel. Sammen sikrer vi, at dit barn får den bedst mulige støtte – altid med nærvær, faglighed og fokus på det enkelte barns behov.

Du kan læse mere om vores team her:

Scroll to Top